I gamle dage begyndte julen ikke allerede i midten af november-måned, sådan som man næsten kan sige at den gør i dag! Julen foregik kun i dagene lige omkring den hellige juleaften, og hvis man var barn, kunne det derfor godt føles som en evighed før det blev jul og tid for de årlige julegaver.
De flade pap-julekalendere var et påfund, som børn kunne bruge til at tælle dagene til juleaften med. Konceptet var, at man på et stykke pap med 24 nummererede låger, hver dag fra den 1. december skulle åbne en låge på kalenderen, indtil man havde åbnet alle 24 låger, og det var blevet jul.

De første pap-julekalendere i Danmark var at finde fra omkring 1930, og de var lavet efter tysk for-læg. En af disse allerførste julekalendere ses på billedet herunder - Den er tegnet af Ejnar Vindfelt.
Julekalenderne blev hurtigt udbredt i Danmark, og i slutningen af 1950'erne havde næsten alle børn i landet én pap-julekalender at fornøje sig med i løbet af december. Men oftest kun én!

Børnenes Julekalender fra 1930

I 1962 blev julekalenderkonceptet overført til TV, da Danmarks Radio tog fat på ideen. Konceptet gik ud på, at man i banker og sparekasser rundt omkring i landet, i ugerne op til den 1. december, kunne købe en pap-julekalender, hvis overskud gik til børn i de fjerne og fattige u-lande. Billederne, der gemte sig bag dagens låge, dannede så baggrund for dagens afsnit af en TV-serie for børn i 24 afsnit, som hver dag i december blev sendt i fjernsynet.

Konceptet omkring TV-julekalenderne stammede fra Sverige, hvor man siden 1960, med stor succes, havde sendt julekalendere i fjernsynet, efter i lang tid forinden også at have gjort det i radioen.
I starten blev konceptet kaldt: Børnenes Julekalender. Men da et tysk firma beklagede sig overfor DR og hævdede, at ordet "Julekalender" var deres påfund, og dermed varebeskyttet, ændrede DR navnet til: Børnenes U-landskalender, med reference til kalenderens velgørende formål.
Og selvom det tyske firma ikke siden fik retten til at varebeskytte navnet "Julekalender", har DR's ka-lendere endnu ikke skiftet navn fra: Børnenes U-landskalender.

De første julekalendere på dansk TV var små produktioner, fortrinsvis med dukker i hovedrollerne. Den første julekalender på dansk TV, Historier fra hele verden fra 1962, bestod af en samling små hi-storier der var hentet rundt omkring fra fremmede lande. Året efter rullede julekalenderen; Nisserne Tim og Tam, over skærmen, der blandt andet fortalte historier om UNICEF's arbejde for børn i u-lan-dene.

Første gang en julekalender for alvor formåede at samle nationen omkring fjernsynet, sådan som vi kender det i dag, var i 1967 med julekalenderen: Kender du Decembervej?.
Succesen skyldtes nok hovedsageligt den altid så glade mus Magnus Tagmus, og hans iørefaldende sang: "Mit navn er Magnus Tagmus". Siden da har sange været en væsentlig ingrediens i enhver tradi-tionel julekalender. Magnus Tagmus var da også allerede tilbage på skærmen året efter, i fortsættel-sen; Besøg på Decembervej.

Julekalendernes popularitet voksede, og i 1971 blev den første julekalender i farver udsendt. Den hed; Hos Ingrid og Lillebror, og var en forlængelse af datidens meget populære børneprogram; Kik-kassen.

I 1973 nåede julekalenderproduktionen en ny højde, i dukkeserien Vinterbyøster. Det blev den mest populære og mest omfangsrige julekalender nogensinde, med imponerende kulisser og et dukkespil, der blev opført 2 meter over jorden.
Vinterbyøster blev den første julekalender til at blive genudsendt allerede 3 år senere i 1976. Siden har genudsendelser af julekalendere også været en betydelig del af julekalendertraditionen, men det er kun godt, da det sikrer en bedre kvalitet og et større budget for produktioner af nye julekalendere.
Konceptet bag Vinterbyøster blev i de følgende år kopieret flere gange, hvilket førte til de to klassiske dukkeserier; Jullerup Færgeby fra 1974 og Kikkebakke Boligby fra 1977.

I 1979 blev kvaliteten af julekalenderne igen en tand bedre, og mens kalenderne fik udvidet sendeti-den, gik dialogerne, fra før hovedsageligt at være blevet fremført af dukker, til nu at blive fremført af levende skuespillere i rigtige omgivelser.
Det sås første gang i Jul i Gammelby fra 1979, der blev optaget i Den Gamle By i Århus. Det var en ansat ved DR Provinsafdelingen der fik ideen til julekalenderen, der nærmest i dag har fået status som en slags Matador for børn.

Op igennem 1980'erne blev det til mange store julekalender succeser. Det var DR's gyldne årti. Blandt de mest populære kan nævnes; Torvet fra 1981, Nissebanden fra 1984 og eventyrfortællingen Jul på Slottet fra 1986, som mange senere har kaldt den bedste julekalender nogensinde. Disse julekalende-re har dog også hver især senere opnået en pæn placering i antallet af genudsendelser.

Der var dog i 1980'erne også enkelte smuttere. Deriblandt Jul og grønne skove med Poul og Nulle fra 1980, som mange senere har kaldt den værste julekalender nogensinde. Poul og Nulle var i forvejen kendt for at lave meget eksperimenterende TV, men at lave en juleserie for børn med uhyggelige væsner, underlige dialoger og slet ingenting om jul var lige over grænsen for seerne, der året for in-den var blevet præsenteret for den hyggelige; Jul i Gammelby.

I 1989 fik julekalenderlængden og budgettet endnu en længere hale, og det førte til Nissebanden i Grønland, der som den første julekalender nogensinde delvist blev optaget i et andet land. Nisseban-den i Grønland blev desværre også afslutningen på DR's gyldne julekalender-årti.

Op igennem 1990'erne blev DR's julekalenderproduktioner desværre lagt lidt på is, da stationen, for at spare penge, gennemgående genudsendte mange af de populære julekalendere fra 1970'erne og 19-80'erne i dette årti.
Det blev i 1990'erne kun til 3 nye julekalender produktioner. Det mindre heldige forsøg på at lave en uafhængig fortsættelse til Jul i Gammelby; Hallo, det er jul! fra 1995, den langtrukne og meget usam-menhængende julekalender; Den hemmelige tunnel fra 1997, og det eneste lyspunkt i denne række af fiaskoer, Bamses Julerejse fra 1996, der dog også blev skåret kraftigt i forhold til det oprindelige bud-get.

Helt kedeligt blev dette årti dog ikke. For fra starten af 1990'erne var DR ikke længere enerådige på julekalendermarkedet. En ny konkurrent meldte sig på banen. Siden lanceringen af TV 2 i 1988, havde DR på mange områder mærket konkurrence fra den nye landsdækkende TV-kanal, som hurtigt i de fleste hjem blev mere set end DR. Og TV 2 havde også i sinde at konkurrere mod DR på julekalen-derkonceptet.

TV 2's lancering af julekalendere for børn blev først forsøgt i 1990 med serien: Trolderik og Nisserne. Trolderik blev i forvejen brugt i hverdagsfladen for børn på TV 2. Karakteren var udviklet af Johnny Reimer, og fik tilført stemme af Bob Goldenbaum. Kendingsmelodien til Trolderik og Nisserne blev; "Kalendersangen", som oprindeligt stammede fra Hos Ingrid og Lillebror i 1971.

Efter Trolderik og Nisserne begyndte TV 2 også at udgive flade pap-julekalendere i forlængelse af de-res TV-serie. Overskuddet af disse kalendere gik og går stadig til at støtte de 4 danske julemærke-hjem. I 1991 viste TV 2 endnu en julekalender med Trolderik, under titlen: Trolderiks julekalender, og i 1992 gik de skridtet videre, og lavede succesen; Skibet i Skilteskoven, som i 1993 blev efterfulgt af; Jul i Juleland. De to serier var skrevet af Martin Miehe-Renard, som tidligere også havde skrevet ma-nuskriptet til Jul på Slottet og Cirkus Julius på DR.

Trolderik og Nisserne fra 1990

Men udover at kopiere DR's børnejulekalenderkoncept, udviklede TV 2 også sit eget julekalenderkon-cept - målrettet voksne. De såkaldte voksenjulekalendere blev hurtigt populære, og det førte også fle-re suceer på dette område, hvoraf mange nærmest har fået kult-status i dag.
I flæng kan nævnes; Jul i den gamle trædemølle med Flemming og Berit fra 1990, The Julekalender med De Nattergale fra 1991, Andersens Julehemmelighed fra 1993, Juletestamentet fra 1995, Gufol Mysteriet fra 1997 og de to CWC-julekalendere fra henholdsvis 2001 og 2003 - også med De Natterga-le.

I 1994 rykkede TV 2 sendetidspunktet for deres julekalender - fra før at have været sendt kl. 17:25, til nu i stedet at blive sendt kl. 20:00 om aftenen.
Dette skyldtes, at TV 2 ville ændre målgruppen for deres julekalendere, til før kun hovedsageligt at have henvendt sig til børn, til nu at henvende sig til hele familien - altså både børn og voksne. Det skete for at gøre julekalenderen mere kommerciel interessant.

Det blev til de såkaldte familie-julekalendere, og den første i rækken af disse, blev den populære Py-rus-julekalender; Alletiders Jul - også skrevet af Martin Miehe-Renard.
Senere har TV 2 givet os den ene familie-julekalender succes efter den anden. Krummernes Jul fra 1996, Brødrene Mortensens Jul fra 1998, Olsen-Bandens Første Kup fra 1999, og selvfølgelig de tre øvrige Pyrus-serier: Alletiders Nisse fra 1995, Alletiders Julemand fra 1997 og Pyrus i Alletiders Even-tyr fra 2000, som endda havde sekvenser optaget i 3D.

I 2000 sendte DR en ny julekalender produktion, Jul på Kronborg, som forsøgte at genoplive magien fra julekalenderne i 1980'erne. I 2003 forsøgte DR fortsat at komme tilbage til de gode gamle dage, med endnu en kalender i serien om Nissebanden - denne gang blev den optaget både i Grønland og på de dansk-vestindiske øer, og kalenderen fik titlen; Nissernes Ø.
DR 2 forsøgte sig også med at sende voksenjulekalendere, blandt andet Jul i Hjemmeværnet fra 2001, Jul på Vesterbro fra 2003 og Jul i Verdensrummet fra 2005.

I 2003 overraskede TV 2 endnu en gang med julekalenderen; Jesus og Josefine. En julekalender der for første gang ikke handlede om nisser og dansende mus på loftet, men som tog udgangspunkt i det som julen virkelig handlede om - nemlig, det kristne budskab. Julekalenderen blev den første eksport-succes nogensinde. Den blev solgt til over 20 lande.
Forfatterne og producenten bag Jesus og Josefine, var da også tilbage med flere fortællinger i de ef-terfølgende år. Jul i Valhal i 2005, der tog udgangspunkt i den nordiske mytologi, og Mikkel og Guld-kortet i 2008, der tog samfundets forhold til penge og materielle goder op til debat.

Relaterede artikler:

Julekalendere gennem tiden

Tilbage