Coca-Cola skaber Julemandens påklædning

Af Svend-Vilhelm Mikkelsen | webmaster@juleweb.dk
 

Julemanden, som han ser ud i dag, blev i praksis fastlagt og standardiseret af The Coca-Cola Company i 1931.
Ligesom konkurrenten Pepsi Cola blev Coca-Cola dengang solgt som en slags vidundermedicin med mirakuløse virkninger mod maveonde.

Navnet "Pepsi" kommer ligefrem af det engelske ord for mavesår: Peptic Ulcer.

Med tiden blev cola en mere almen udbredt læskedrik, og selskabets bestyrelse besluttede, at man også ville prøve at få børn til at drikke cola.
Som led i den påtænkte markedsføring blev reklamemanden Haddon Sundblom sat til at udforme en børnevenlig cola-drikkende Julemand i firmaets farver.

Haddon Sundblom lod Julemanden beholde det lange skæg, nissehuen og den store pelskåbe, sådan som han tidligere var blevet fremstillet adskillelige gange, men han farvede disse Coca-Cola røde, og gav dem Coca-Cola hvide pelskanter. Det var den pensionerede sælger Lou Prentice, der stod model for Sundblom.

Før Haddon Sundblom, blev Julemanden fremstillet på mange forskellige måder. Til tider var han en dværg, til tider var han kæmpestor, og der var tider, hvor han ikke var speciel munter. Han delte bare gaver ud til børn, fordi det var hans job og pligt uden fornøjelse.
Men Sundblom's Julemand var nærmest et medlem af familien. En hyggelig legeonkel. Han blev en fyr af rigtig
kød og blod, og hans menneskelighed gjorde ham til et bedre symbol på kærlighed, venlighed og det at give.

 

Coca-Cola's julemand bliver standard

Året efter, i 1932, udkom den første af Walt Disney's klassiske tegnefilm om "Santa's Workshop".
Der kom flere de følgende år, alle med Sundblom og Coca-Cola's røde og hvide julemand i hovedrollen, hvilket var bidragene til at standardisere Coca-Cola Julemanden som den "rigtige" julemand.
Først efter Anden Verdenskrig kom disse film til Danmark.

Sundblom's Julemand har markedsført Coca-Cola siden julen 1931.
I næsten 35 år brugte Coca-Cola Sundblom's tegninger i sin markedsføring gennem trykte og elektroniske medier i hele verden.

Og med den stigende amerikanske indflydelse verden over, især efter Anden Verdenskrig, blev hele kloden langsomt udsat for Coca-Cola's reklamer, som samtidig blev en markedsføring af den amerikanske julemand: Santa Claus.

Sjov og ballade:

Galleri: Coca-Cola's julemandsreklamer gennem tiden

 
    Julemanden
 

  www.sv-online.dk  -  www.mediefonen.dk  -  www.juleweb.dk

© Copyright