Linje 3 tager på juleturné

Foto: Agenzy

Efter Linje 3’s succesfulde comeback i 2012 er trioen nu klar til igen at drage på turné rundt i hele Danmark – denne gang med et juleshow.

Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow lover, at de i showet vil tage nogle af de bedste og mest folkekære julesange under kærlig behandling. Men hvad der ellers kommer til at ske på de skrå brædder, er en hemmelighed.

Sikkert er det dog, at Jan Glæsel og company igen leverer musikken, og så får de tre herrer for første gang selskab af en kvinde. 47-årige Trine Gadeberg, der blandt andet er kendt som en del af pigegruppen ‘City Singler’, skal med på tour.

Og de fire har faktisk mere end kærlighed for musik og komik til fælles. De har nemlig alle spillet nisser i en julekalender. Linje 3 var Kogle, Multe og Stub i ‘Skibet i Skilteskoven’ i 1992, mens Trine Gadeberg spillede Pyt i ‘Nissernes Ø’ i 2003.

Over 35 år på bagen

Linje 3 blev grundlagt i 1979, hvor Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow mødtes på Aarhus Teater. Siden har troien lavet en række populære shows.

I 2012 var Linie 3 tilbage efter otte års pause med ‘Linie 3 Live’, som solgte flere end 150.000 billetter.

Her kan du opleve Linje 3 Julekoncert 2017

4. november 2017 Musikteatret Albertslund
9. november 2017Odeon, Odense
14. november 2017 Sønderjyllandshallen, Aabenraa
16. november 2017 Musikteatret Holstebro
17. november 2017 KulturCenter Limfjord, Skive
21. november 2017 Musikhuset Esbjerg
23. november 2017JYSK arena, Silkeborg
24. november 2017Operaen, København
25. november 2017Ringsted Kongrescenter
28. november 2017Portalen, Greve
30. november 2017Sydbank Arena, Kolding
2. december 2017Vejle Musikteater
5. december 2017 Musikhuset Aarhus
8. december 2017MCH Herning Kongrescenter
9. december 2017Forum Horsens
14. december 2017Værket, Randers
15. december 2017Aalborg Kongres & Kultur Center
19. december 2017Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena
21. december 2017 Tinghallen, Viborg
Søg