Cosmo Film skal lave TV 2’s julekalender 2017

Foto: Ian Hansen, TV 2

Der kommer en ny julekalender på TV 2 i 2017, og nu er det blevet afsløret, at det er produktionsselskabet Cosmo Film, der kommer til at lave den.

Cosmo Film har tidligere lavet Juleønsket, Jul i Valhal samt Jesus og Josefine for TV 2.

Arbejdstitlen på den nye julekalender er ‘Juleeventyret’ – men hverken TV 2 eller Cosmo Film vil røbe noget om handlingen endnu. Derfor ved vi heller ikke, om det er et helt nyt juleeventyr, der er på vej, eller om den nye julekalender måske er en fortsættelse til ‘Juleønsket’.

Casting i gang

Cosmo Film er allerede i gang med at lede efter skuespillere til de kommende børnehovedroller i julekalenderen.

Produktionsselskabet leder efter drenge og piger i alderen 12 til 16 år og en pige i alderen 5 til 7 år.

Interesserede kan læse mere hos DASK

Søg